fredag den 12. november 2010

12. november fortsat

Her er så nogle billeder af Perry, så I kan se, hvor dejlig hun er.

Perry undersøger komfuret. Det er heldigvis slukket.

Her leger Perry med en snor. Det er dejligt at lege med snore. Desværre er billedet lidt rystet, men det er ikke nemt at otografere en kat i bevægelse.

Hvad kan såda en Bilka pose dog indeholde. Perry må lige undersøge sagen.

12. november 2010

Perry måtte desværre rejse fra os. I dag er en ok. dag, men i onsdags den 10. november var en rigtig sorgens dag. Da måtte vi sige farvel til vores dejlige kat Perry, fordi jeg ikke kunne tåle hende pga. allergi. Det var så trist, fordi vi var kommet til at holde rigtig meget af hende på den korte tid, vi havde hende.


Perry kom til vores hjem den første lørdag i oktober. Vi hentede hende hos Kattens Værn. For os var hun bare den bedste. Hun var på daværende tidspunkt lidt over 5 måneder. Med det samme fandt Perry ud til kattebakken og til mad- og vandskålen. I det hele taget indtog hun hjemmet med storm. Den første uges tid havde vi et par kontroverser, men så faldt der ro over feltet.

Perry hyggede sig rigtigt. Nød at blive kælet og nød at blive leget med. Hun var også god til at lege selv. Det var så kært at se, hvordan hun med sin lille pote trillede rundt med sin bold og andre ting. Hendes bedste legetøj var en lille rød bold og en grøn filtting, som vi kaldte den grønne mus.

Perry fik alt sit legetøj, madskåle og kattebakke med da vi afleverede hende til Kattens Værn. Så hun kan få det med videre til sit nye hjem. Jeg håber det bliver et godt og kærligt hjem, hvor hun kan få lov at blive og vokse sig glad og smuk i mange år.

Daniel og jeg ville også gerne, ha' givet hende et godt og kærligt hjem i mange år. Men det skulle ikke lykkes for os, pga. min allergi. Hvor er det uretfærdigt. Vi havde glædet os sådan og forberedt os så grundigt.

Men i den korte tid vi kendte Perry, gav hun os mange glæder mit sit kærlige væsen. Perry var en stor killing, da hun kom. Men det var en smuk ung kat, som desværre måtte forlade os.

Gad vist om dyr kan erindre, hvor de har været. Gad vist om den husker os. Vi vil i alt fald huske den. Heldigvis fik jeg taget mange gode billeder af Perry, så vi kan se, hvor smuk og god hun var.

lørdag den 30. oktober 2010

30. oktober 2010

Så er det rigtig ved at blive efterår, da vi i nat skal stille urene tilbage til såkaldt dansk normaltid.

Skulle ha' været i haven i dag, men det blev ikke til noget. Kunne ikke rigtig tage mig sammen, selv om vejret var godt. Heldigvis synes vejret at blive godt både i morgen og på mandag.

Her et par ord om vores lille kat Perry. Hun er en sød og meget livlig kat, som jeg holder meget af, men mine anlæg for alergi holder desværre ikke så meget af den. Så jeg m¨å nok skille mig af med den. Har prøvet at skrive til en af mine maillister om der er nogen, der vil ha' Perry. Hun er meget køn og er eftersigende en en racekat.

torsdag den 28. oktober 2010

En lille gruppe fra mit gospelkor CGS synger til fødselsdag hos Bente. Det er mig med turkis blå bluse.

Fra det gamle drivhus i 2009 og starten på det nye drivhus i 2010. Det blev færdigt i maj i år.
Det lovede strikarbejde. Tre tørklæder til Kofoeds skole.
Et billede af mig fra hattefesten på Kærbo i april 2010.

28. oktober 2010

Hej  og velkommen. Det bliver så det første indlæg i denne blog. Selv om jeg har kaldt den olgastrikkerogsynger, vil der ikke blive meget om strik, men om alt det andet jeg laver.

I aften skal jeg til kor. Gospel. Det glæder jeg mig meget til. Det er den aften, hvor jeg bliver høj. Høj af at synge. Det er på 4. sæson, jeg synger i CGS, som koret hedder. Alt i alt har jeg sunget gospel i 6 år og er nu på syvende. Gospel er det eneste jeg kan synge. Så det er dejligt, at det er sådan en glæde.

I går onsdag var en af mine travle dage. Kl. 10 var der slankehold. Stor succes havde tabt næsten 2 kilo, så jeg kunne inden i mig selv synge Victoria. Kl. 13 var der læsekreds. Et par hyggelige timer, hvor vi talte om Nevil Shute's "Manden med Pilefløjterne". En sød bog, men tiden var om ikke løbet fra den, men den var efter de flestes mening vel langsom. Også min mening. Der kan man se, hvordan vi er blevet vandt til at alt skal gå så stærkt. Til næste gang skal vi læse "Balladen om Marie", halvdelen. Jeg har læst den før, men den kan godt genlæses.

Begge disse ting foregik i vores aktivitetscenter.

Om aftenen skulle jeg ha' været til strikcafe på biblioteket. Men her måtte jeg melde pas, da jeg havde gået og været lidt pjevset de sidste dage.

Jeg skrev, at der ikke ville komme meget strik på denne side, men et enkelt billede skal I nu ha'.